Kontekstbaseret information

Har du tænkt over, hvad det betyder for dit samvær og din kommunikation med andre mennesker, hvordan I hver især kategoriserer begreber, ord og ting?

Lige fra det øjeblik vi bliver født, lærer vi at forstå verden ved at sortere og gruppere.

Vi inddeler og samler begreber, ord, tanker, hændelser og ting

Noget er godt og trygt

Noget er farligt og gør os sårbare

Noget hører til dyreriget

Noget hører til følelseslivet

Noget vedrører til indre tanker

Noget skyldes ydre omstændigheder osv. osv.

Alt bliver delt op i små grupper og enheder.

Vi samler alle ord og begreber i hver sin ”kasse”

Det giver os mulighed for at skabe overblik, at håndtere en masse informationsindtryk og gør det muligt at navigere i en kompleks verden.

Vi skaber vores egne sammenhænge, men for at indgå i relationer med andre mennesker er vi også nødt til at have fælles måder at gruppere alt i kasser på.

Det er f.eks. det, der gør det nemt at få i hvilket som hest supermarked og nemt finde, hvad man søger.

Netop fordi vi har skabt en enighed om, at grøntsager ligger sammen med bananer, alle frostvarer er samlet osv.

Vi kender så at sige usagt, den vedtagne kategorisering af alle varerne.

Som kultur har vi masser af eksempler på, at vi har en fælles forståelse for en systematik. En fodgænger er både en ung og en gammel person osv.

Navigationen bliver nem

I og med at vi har nogenlunde den samme logik for kategorisering, så kan vi nemt navigere i andres ”systemer”.

Lad mig give dig et eksempel:

Når du f.eks. lejer et hus, så vil du ret hurtigt kunne navigere i et køkken eller vide, hvor mon du skal finde optændingspindene til brændeovnen.

Vi tænker nemlig ret så ens – og du vil sjældent finde tallerkenerne ude i bryggerset.

Vanetænkning eller?

Der, hvor vi kan få problemer er, når vi ikke forstår den logik, der er skabt for systematisering.

Det kan skyldes

  1. At den, der har skabt systematiseringen, ligger uden for normen og dermed virker uforståelig for andre
  2. At systematikken ikke hænger sammen med det reelle behov
  3. At systematikken bare er ulogisk

    eller …

At logikken byder på ren og skær stædighed, eller vanetænkning.

Hvem kender ikke til en kamp om, hvordan knivene skal ligge, eller hvordan tingene skal stå i køleskabet?

Hvad der giver mening for den ene, giver ikke nødvendigvis mening for den anden?

Klassifikation og menneskelige værdier

Jeg kom til at tænke på, den aktuelle debat omkring eskimo-is.

I de fleste biblioteker står bøgerne efter et decimalklassesystem, der blev opfundet for snart 150 år siden.

Som du måske ved, så står bøger efter tal fra 1- 100.

Al lære om mennesket står under tallet 61, mens viden eskimoer (og andre stammefolk) står under gruppe 59, som hører under emnet ”Biologi” på lige fod med botanik, fauna og geologi.

Man havde altså for snart 150 år siden en opfattelse af, at eskimoer var var noget fjernt og et naturfænomen, mere end noget, der havde med mennesker at gøre.

Jeg vil slet ikke ind i debatten om retfærdighed og anstændighed.

Min pointe er, at vi ved at kategorisere emner og begreber også får skabt en konsensus for værdier og holdninger. Hvad er godt – hvad er skidt.

En arbejdsplads er fuld af usagte klassifikationer

En arbejdsplads er fuld af grupperinger og inddelinger; både når det gælder produktet, menneskene og processerne.

Hvis ikke man italesætter, hvordan man tænker i kategorier, så vil det være den stærkeste, der tegner mønstret for, hvordan vi opfatter og omtaler disse ting.

Det er med til at skabe vaner, kulturer og værdier – mere eller mindre bevidst

---

Hvornår har I sidst haft en debat omkring jeres forståelse af jeres fælles begrebsverden?

 

 

­