Kontekstbaseret information

I dag kan jeg fejre 10 år som selvstændig bibliotekar. I de første mange år blev jeg ofte spurgt: ”Hvordan kan man være bibliotekar uden metervis af bøger?”

Fordommen om, at en bibliotekar er en gråhåret kvinde med knold i nakken, der tysser og har det bedst, når rummet ikke forstyrres af videbegærlige sjæle, lever i bedste velgående.

Er tiden rendt fra begrebet "bibliotekar"?

Mange har sikkert glemt,

  • at for ca. 130 år siden var bibliotekarer med til at skabe folkeoplysning for rig som for fattig
  • at for 50 år siden var bibliotekarer de første til at tænke i fælles standarder, så bibliotekssystemer på tværs af hele verden kunne ”tale” sammen – og sidenhen nemt flettes sammen. Et princip sundhedsvæsenet kunne lære meget af
  • at samtlige begreber i vores tankesæt – alt fra religion til de sværeste fysikteorier – blev systematiseret og struktureret for mere end 150 år siden
  • at bibliotekarer verden over altid har tænkt i formidling og deling af information til demokratiets bedste

Jeg kunne blive ved ..

Men du har nok allerede nu gættet, at jeg er stolt af alt det, som bibliotekarer igennem tiderne har været med til at understøtte. Det være sig børns læsning, arkivering, dokumentation for eftertiden osv. Bibliotekarer har ofte spillet en usynlig rolle ved at gøre viden og information søgbart og tilgængeligt for forskning og uddannelse. Og hvordan gør en bibliotekar så det?

Et eksempel:

Forestil dig en kasse, du finder på loftet hos din bedstefar. Den indeholder fotos, gammelt legetøj og alt muligt andet, samlet igennem 50 år. Hvis du dagen efter vil fortælle dine kolleger om kassens indhold, så kan du enten slæbe det med, eller du kan finde de nøgleord, der beskriver indhold, former, stemninger, følelser osv. Lige nøjagtigt de ord, der skaber de indre billeder, så dine kolleger sagtens kan sætte sig ind i, hvad du så – uden at du slæbte dig en pukkel til.

Metadata

Man kan kalde det et ”beskrivelseslag” eller, som du nok har hørt før, metadata. Altså sekundære beskrivelser om indholdets egenskaber. Man kunne også berige beskrivelserne med det er ”det samme som” i Esters memory-kasse, altså skabe relationer imellem hver beskrivelse.

Sammenkog af data og information, så det kan formidles

Mon jeg tabte dig her? Eller gav det et eksempel på, hvad jeg har kunnet lave i de sidste ti år uden en bogvogn?

Jeg var så heldig allerede i 2009 at få et projekt hos Google. Her skulle jeg igennem et halvt år kigge på danskernes søgeadfærd i Google og så tilpasse søge-algoritmerne, så søgeresultaterne blev mere præcise.

Oprydning, så det tilgodeser hverdagen

Derudover har jeg ryddet MANGE fællesdrev op; jævnfør eksemplet ovenfor så giver det ingen mening at printe 100.000 dokumenter ud, så der kan skabes konsensus om en struktur. Det giver derimod mening at sammenfatte og beskrive lige præcis den forretningsgang, drevet var sat i verden for at dokumentere - og så skabe strukturen derefter.

Ti år (næsten) har jeg brugt på oprydning eller strukturering af data i fysisk eller digital form.

Mennesket er de facto dovent

Intet system er bedre end de mennesker, der skal anvende det. Vi gør kun det nødvendige eller det, vi kan se en mening med.

Tro mig: Jeg har set mange forliste tunge systemer, indkøbt af en ledelse, der har glemt at spørge sine medarbejdere. Der går ikke mange dage, så har medarbejderne små skuffesystemer og genveje på den lokale pc.

En oprydning og ny struktur skal tage udgangspunkt i de mennesker, der skal have fingrene i bolledejen.

GDPR er mere end et regelsæt

I 2016 blev jeg grebet af GDPR-ilden.

Det gjorde jeg af flere årsager:

  • Enhver har ret til at være herre over egen identitet og data
  • Identitetstyverier er desværre blevet en hyppig kriminalitetsform
  • Naivitet og godtroenhed har skabt en lemfældig deling af persondata, både individuelt, organisatorisk og på samfundsplan
  • Mange virksomheder har ikke haft fokus på vigtigheden af at passe på persondata
  • En sober dataskik kan råde bod på mange risici og misbrug af persondata
  • Oplysning og information om en god persondataadfærd er en oplagt bibliotekaropgave
  • Finansøkonomi, vidensøkonomi hænger sammen med alle former for data (også persondata, som er et aktiv med en høj handelsværdig)
  • Styr på data skaber troværdighed
  • Dataflowsanalyse og dataopbevaring ligger til mit højreben, også selvom det kære højreben (en brækket ankel) har valgt at humpe lidt ind i de næste ti år som selvstændig bibliotekar, eller informationsspecialist, som er den aktuelle titel på sådan een som mig :)


Med ønske om et godt nytår og et 2019, hvor danske virksomheder kan bryste sig af at passe lige så godt på persondata, som der passes på alle andre aktiver

Hanne Biehl Laursen       

 

 

 

 

 

 
Report this
 
 

­