I den forgangne uge underviste jeg på et slutmodul, hvor kursisterne skulle evaluere og reflektere over det de havde lært på et forløb af 5 moduler.

Vi kender sikkert alle denne oplevelse: At vende begejstret og entusiastisk hjem fra et kursusforløb for hurtigt at blive grebet af hverdagens pligter.
Kursisterne skulle derfor lave en handlingsplan for, hvordan noget af det nyligt lærte skulle fortælles og integreres, når de landede på deres arbejdsplads igen.

Jeg spottede hurtigt en ung mand blandt kursisterne. Han så helt tom ud i blikket og sagde så: ”Jeg er bare elev, og der er alligevel ikke nogen på min arbejdsplads, der gider høre på mig!”.
Så fik jeg øje på en kursist mere. Han sad og rodede ved sin telefon og havde heller ikke lige tænkt sig, at gå i gang med at skrive en handlingsplan.
Tænk dig; han var ”tilfældigvis” også ansat som elev i en stor supermarkedskæde.

Indrømmet, jeg blev selv et øjeblik fanget i fordommen om ”at det nok er sådan nogle ugidelige unge, der ligger som de har redt?!?!”, så jeg forventede ikke så meget af dem.

Jeg KUNNE have valgt at lade dem blive i sin egen selvopfattelse, men jeg valgte at bede dem begge rejse sig og gå op og skrive mindst 10 gode råd til at ”blive hørt af andre” på flip-over-papir.

Hvad skete der?

De skrev sig ud af den første planche og fortsatte på den næste.
Der gik ikke lang tid, før de øvrige kursister begyndte at rejse sig for at tage billeder af plancherne. Nogle af dem skrev endda de to friske unge mænds ord og guldkorn ned!

Det ramte helt ind i hjertehulen!


Du kan læse Mikkels og Marcus' guldkorn nedenfor.

Hvad vil jeg overhovedet fortælle med denne solstrålehistorie?

I årevis er medarbejdere rundt på arbejdspladserne blevet bedt om at engagere sig i arbejdspladsen.
I årevis har vi vidst, at et af pejlemærkerne i et godt psykisk arbejdsmiljø er involvering, ejerskab og indflydelse på eget arbejde.

  • Hvad hjælper det at sende medarbejdere på kursus for at dygtiggøre sig?
  • Hvad hjælper det at afholde MUS-samtaler?
  • Hvad hjælper det at holde fællesmøder om at trække på samme hammel?

Hvis ikke ledere og folk højere oppe i hierarkiet anerkender:

  • At det er manden på gulvet, der ved, hvor skoen trykker?
  • At alder ikke hænger sammen med indsigt, livsvisdom og refleksion?
  • At ungdommen altid rummer de friske øjne og de undrende spørgsmål?

Vi må alle lære, at fællesskab bygger på tillid til, at ethvert menneske har noget at byde på og altid kan bibringe fællesskabet noget godt – ud fra det ståsted vedkommende har – uanset alder, stillingsbetegnelse, kulturelle baggrund eller køn.

Nu til guldkornene

10  (eller flere) gode råd til at blive hørt på

Se tingene i helikopter perspektiv. Dan et overblik
Vær velovervejet
Vær forberedt
Vær seriøs
Planlæg og hav en strategi
  Vær en god sparringspartner
   Lav research
   Lav spørgeskema til kolleger
   Vær klar og tydelig i din formulering
   Hav selvkritik
   Tænk ud af boksen
Hav tro på dig selv
   Giv og modtag konstruktiv kritik
   Hav gå-på-mod
  Gå den ekstra mil
Frygt er en illusion
  Hårdt arbejde betaler sig!
   Der er ingen elevator til succes, kun trapper
   Lær af dine fejl

Alle disse kloge råd er formuleret af to unge mænd, ansat som elever i større danske butikskæder. Ordene er bragt med deres tilladelse 😊

Den ene hedder Mikkel Hartvig Petersen, den anden hedder Marcus. To fantastiske unge mennesker, som der skal lyttes til ...

 


 

­